Sådan forhindrer du relæangreb og keyless car entry-tyveri

Relætyveri af biler med nøglefri adgang kan gennemføres på under et minut, og næsten to tredjedele af alle biltyverier menes nu at være nøglefri. Her får du den praktiske beskyttelse: Faraday-pose, RFID-blokering, bevægelsessensor og hærdning af bilen.

Hvad er relætyveri af biler med nøglefri adgang?

Relætyveri af nøglefri biler går kort sagt ud på, at tyvene udnytter den trådløse kommunikation mellem bilen og nøglen – og det hele kan foregå, uden at nøglen nogensinde forlader dit hjem. Politiet anslår, at en bil kan stjæles på under to minutter med et relæsystem, mens Locksmiths.co.uk vurderer, at selve indbruddet kan klares på bare 20-30 sekunder. Det er netop, hvad der gør metoden så svær at opdage i realtid: der er hverken knuste ruder eller opbrudte låse at gå efter.

Omfanget er faktisk ret slående. Tracker kunne fortælle, at 92 procent af de biler, de fik tilbage i løbet af et år, var blevet taget uden brug af nøgler – og tilbage i 2017 gjaldt det 80 procent af alle stjålne og efterfølgende fundne biler, at nøglen slet ikke var i brug. Den nyeste udvikling peger samme vej: Ifølge Crime Survey står nøglefri bilkriminalitet nu for næsten to tredjedele af alle biltyverier herhjemme, mens National Insurance Crime Bureau meldte om over 850.000 stjålne biler i USA alene i 2024. Og NHTSA har for 2025 allerede registreret mere end 650.000 stjålne køretøjer i USA. Det er tal, der er svære at ignorere.

Biltyveri er i dag en hel industri. Tyveri af biler med nøglefri adgang driver stigningen i køretøjstyverier i både USA og Canada og koster bilindustrien milliarder hvert år – og markedet for bilsikkerhed blev i perioden 2018-2023 vurderet til at være 10 milliarder dollars værd. Det er samtidig værd at huske, at relæangrebet er en forholdsvis ny opfindelse: forskere ved University of Birmingham demonstrerede først et relæangreb på nøglefri adgangssystemer til biler i 2018.

Der er faktisk flere beslægtede angreb under samme paraply, og det kan godt betale sig at kende forskellen, hvis man vil forstå, hvorfor nøglefri biler er så populære blandt tyve. Ud over selve relætyveriet findes der nemlig key emulation, hvor en enhed opsnapper bilens radiosignal og udgiver sig for at være den ægte nøgle – den slags udstyr kan endda være kamufleret som en helt almindelig højttaler. En anden og mere fysisk tilgang er CAN bus-tyveri, også kendt som headlight hacking. Her skaffer tyven sig adgang til bilens interne computernetværk via et svagt punkt som for eksempel forlygten, indsætter falske kommandoer og slår dermed startspærren fra, så den nøglefri adgang omgås fuldstændigt. Fælles for metoderne er, at de udnytter svagheder i den trådløse kommunikation eller i bilens elektronik i stedet for at skulle bruge den originale nøgle. Og det er værd at have med, at varebiler kan rammes af præcis de samme metoder – det er altså ikke kun personbiler, der er i fare.

Hvordan virker et relæangreb på en nøglefri bil, trin for trin?

Et relæangreb er grundlæggende en slags digital mellemmand, der fanger og manipulerer kommunikationen mellem to enheder, så de narres til at tro, at de er helt tæt på hinanden. I biler med nøglefri adgang foregår den kommunikation typisk via RFID eller lignende trådløse teknologier, hvor bilen hele tiden sender svage signaler ud for at mærke, om den rigtige nøgle er i nærheden. Selve angrebet kræver to komponenter, der arbejder sammen: én placeres tæt på bilen, én placeres tæt på nøglen – for eksempel uden for husets væg, mens nøglen hænger i entreen. Den første enhed opsnapper signalet fra bil til nøgle, den anden sender signalet videre fra nøgle til bil, og på den måde bygges der bro over den fysiske afstand, selvom nøglen i virkeligheden er flere meter eller en hel væg væk. Bilen tror, at nøglen er lige ved hånden, låser op og lader motoren starte. Ifølge politiet kan hele forløbet gennemføres på under to minutter, og i nogle tilfælde tager det kun 20-30 sekunder – hvilket er med til at forklare, hvorfor nøglefri biltyveri i dag udgør næsten to tredjedele af alle biltyverier.

I praksis kræver det to personer, der arbejder sammen. Den ene står tæt på din nøgle med en sender, der opfanger og forstærker nøglens svage signal, mens den anden befinder sig ved bilen med en enhed, der efterligner nøglen. Bilen tror derfor, at nøglen er inden for en halv meter, hvorefter den låser op og gør det muligt at starte tændingen. Tyvene kan eksempelvis operere på en indkørsel ved at snuse nøglesignalet op indefra huset, eller på en parkeringsplads, hvor den ene følger ejeren ind i en butik og videresender signalet til en medskyldig, der står klar ved bilen.

Det er faktisk en ret vigtig detalje ved det her: bilen og nøglen taler sammen hele tiden, men bilen tjekker også, om nøglen er fysisk tæt nok på. Ved et relæangreb bliver bilen snydt til at tro, at afstanden er kort, og derfor ignorerer den ikke nøglen. Men nogle af de simplere nøgler slukker altså for signalet, når de har ligget stille i et stykke tid. Hvis en tyv så forsøger sig med et relæangreb, vil bil og nøgle godt nok kommunikere, men bilen ved, at nøglen ikke er i nærheden, og så ignorerer den bare signalet.

Hvilke biler og nøgler er mest udsatte?

Næsten alle biler med nøglefri adgang kan udsættes for indbrud – og det gælder faktisk uanset mærke og alder. Det er ikke prisen eller modelåret, der afgør risikoen, men derimod om nøglen konstant sender et svagt radiosignal ud, og om bilen har fået ekstra beskyttelse i form af en bevægelsessensor eller ultra-wideband-teknik. Nogle ældre nøgler udsender signal hele tiden, mens nyere nøgler typisk går i dvale, når de ikke har været i bevægelse i et stykke tid. Den forskel betyder langt mere for tyvens chancer, end hvor gammel bilen er. Derfor kan selv en splinterny bil med nøglefri start være i fare, hvis nøglen bliver liggende tæt på en dør eller et vindue, hvor signalet kan opsnappes udefra. Kort sagt: Det er ikke bilen selv, men nøglens opførsel og de ekstra beskyttelseslag, der afgør, hvor nem den er at stjæle.

Efterhånden har flere bilproducenter taget tyveriet alvorligt og bygget deres egne modforanstaltninger ind i de nøglefri systemer. Ford, BMW, Mercedes-Benz og Audi har for eksempel givet deres nøgler en bevægelsessensor, så nøglen holder op med at sende koder, hvis den har ligget stille i et stykke tid. Ideen er ret ligetil: en nøgle, der bare hænger på knagen i entreen, skal ikke kunne lokkes til at svare på et relæangreb udefra. Jaguar og Land Rover har valgt en anden tilgang og bruger ultra-wideband-radio, også kendt som UWB, i nogle af deres nyere modeller. Her sendes signalerne på en måde, der gør koden markant sværere at kopiere, fordi afstanden mellem bil og nøgle måles mere præcist, end de ældre systemer formår. Og det kan faktisk ses i praksis: Admirals skadeafdeling har registreret færre sager om relætyveri, efter teknologien er blevet udbredt. Man skal dog ikke læne sig tilbage af den grund – relæangreb forekommer stadig, og ældre biler med nøglefri adgang er fortsat sårbare, hvis de hverken har fået eftermonteret beskyttelse eller opdateret software.

Brugte biler er faktisk et særligt risikoområde her, og det er der en rigtig god grund til. Når en bil skifter ejer, er det nemlig langt fra sikkert, at alle nøglesæt følger med. Hvis den tidligere ejer stadig har en ekstra nøgle liggende – måske en reserve, der er blevet væk i flyttekasserne eller glemt i en skuffe – kan den stadig både åbne og starte bilen, medmindre den er blevet gjort ubrugelig. Derfor bør du få nøglerne omprogrammeret, så snart du har overtaget bilen. Det kan klares hos producenten eller en autoriseret autolåsesmed, som typisk sletter de gamle koder og lægger nye ind i bilens system. Uden den opdatering kan en gammel nøgle fortsat fungere som adgang for en ubuden gæst. Oversigten nedenfor viser, hvordan de vigtigste beskyttelseslag fordeler sig.

Uanset hvor avanceret sikkerhedsteknologien i en bil er, findes der ingen hundrede procent vandtæt løsning mod relætyveri. Signalblokering i form af Faraday-poser eller RFID-blokkere og opbevaring af nøglen i en metalbeholder – for eksempel en dåse eller værktøjskasse – kan dæmpe risikoen betydeligt, fordi signalet fra nøglen bliver svækket eller helt blokeret. Men det er vigtigt at forstå, at disse tiltag kun reducerer risikoen, de fjerner den ikke. Selv den mest omhyggelige bilejer kan blive udsat for et vellykket angreb, hvis tyven er tilstrækkeligt udstyret og tålmodig. Det samme gælder den udbredte vane med at låse bilen, mens man går væk: det er en god vane, men den er ikke i sig selv nok. En tyv med relæudstyr kan nemlig stadig opsnappe tilstrækkelige data fra nøglens signal til at efterligne den og dermed narre bilen til at tro, at nøglen er i nærheden. Derfor bør man aldrig hvile på én enkelt beskyttelsesforanstaltning, men i stedet kombinere flere lag – signalblokering, fysisk sikring og opmærksom adfærd – for at gøre det så besværligt som muligt for tyven.

Praktiske måder at forhindre relætyveri derhjemme og på farten

Den hurtigste og mest effektive enkeltforanstaltning er at opbevare nøglen i en signalblokerende pose, en såkaldt Faraday-pose eller RFID-blokerende taske, når den ikke bruges. Politiet og forsikringsselskaber anbefaler desuden at holde nøgler væk fra døre og vinduer og at slukke for nøglens trådløse signal om natten, hvis bilen understøtter det. Tjek bilens manual for at se, om din model har denne funktion.

Derhjemme bør nøglerne aldrig ligge fremme, og de skal helst placeres så langt væk fra bilen som muligt – væk fra døre og vinduer, hvor et signal nemt kan fanges udefra. Selv få meter kan gøre en forskel, for et relæangreb kræver, at tyven kan opsnappe kommunikationen mellem bil og nøgle. En simpel metalbeholder som en dåse eller en værktøjskasse kan i nogle tilfælde dæmpe signalet, men den er ikke en garanti, da ikke alle metaltyper blokerer radiofrekvenser lige godt. En dedikeret Faraday-pose eller RFID-blokerende etui er langt mere pålidelig, fordi den er konstrueret til netop at lukke signalet inde. Har du købt bilen brugt, og mangler der et eller flere nøglesæt, er det en god idé at få nøglerne omprogrammeret hos producenten eller en autolåsesmed. Ellers kan en gammel nøgle, som du ikke selv har kontrol over, stadig bruges til at åbne og starte bilen – og så hjælper hverken Faraday-pose eller metaldåse.

Fysisk sikring gør tyvens arbejde sværere og køber dig dyrebare sekunder. En ratlås eller en hjulklemme forhindrer måske ikke, at bilen bliver låst op, men de gør den markant sværere at køre væk – og det er ofte nok til, at tyven opgiver og finder et lettere offer. Udendørs bevægelsesfølsom belysning og CCTV virker afskrækkende i sig selv, og hvis uheldet er ude, dokumenterer de hændelsesforløbet, så både forsikringsselskab og politi har noget at arbejde med. Vil du et lag dybere, er en ghost immobiliser en dyrere, men meget effektiv løsning: den blokerer nøglekloning, signaljamming og relætyveri, fordi bilen slet ikke starter uden en personlig kode, uanset hvor godt tyven har kopieret nøglesignalet. Kombinerer du flere af disse tiltag, bliver bilen sjældent umulig at stjæle – men besværlig nok til, at langt de fleste tyve vælger en anden bil på vejen.

Parkeringsvalget betyder også noget. Parker i garage, på et godt oplyst sted nær sikkerhedskameraer eller i et område med meget trafik. Hold dig opdateret med producentens sikkerhedsopdateringer, enten aktiveret i bilsystemet eller installeret hos en forhandler. Endelig kan en simpel vane gøre en forskel: opbevar nøglen i en metaldåse eller værktøjskasse som ekstra lag, hvis du ikke har en Faraday-pose ved hånden.

Key emulation og CAN bus-tyveri: beslægtede nøglefri risici

Relæangrebet er ikke den eneste metode. Ved key emulation kaprer en enhed radiofrekvensen og udgiver sig for at være den rigtige nøgle. Sådanne enheder kan endda være forklædt som uskyldige genstande, for eksempel en højttaler, hvilket gør dem svære at opdage for ejeren. Formålet er det samme: at narre bilen til at tro, at en gyldig nøgle er til stede.

CAN bus-tyveri, også kendt som headlight hacking, er en anden variant. Her skaffer tyven adgang til bilens computer gennem et svagt punkt, typisk forlygten, indsætter falske kommandoer for at slå immobiliseren fra og omgår den nøglefri adgang. Derefter kan bilen køres væk. Varebiler kan udsættes for de samme metoder, og derfor bør både privatbiler og firmabiler sikres.

Fælles for angrebene er, at de udnytter den trådløse kommunikation og bilens elektroniske styring. Det betyder, at beskyttelse bør tænkes i lag: signalblokering, fysisk sikring, softwareopdateringer og i nogle tilfælde en immobiliser, der ikke kan omgås via bilens egne signalveje.

Dækker forsikringen tyveri af en nøglefri bil?

Admiral oplyser, at alle selskabets bilforsikringer dækker tyveri af nøglefri biler. Dækningen og betingelserne varierer dog fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, så ejere bør læse deres egen police for at se, hvordan tyveriskader håndteres, når der ikke er tegn på indbrud. Det er især relevant, fordi relætyveri netop sker uden synlige skader.

Relæangrebsstatistik er vanskelig at opgøre præcist, fordi mange hændelser aldrig bliver anmeldt eller opdaget. Det gør det svært at vurdere den reelle risiko for den enkelte bil, og det understreger, hvorfor forebyggelse er vigtigere end efterfølgende dokumentation. Har du en nøglefri bil, bør du derfor kombinere flere beskyttelseslag og løbende holde øje med producentens sikkerhedsanbefalinger.

Hvilke beskyttelseslag bør du vælge først?

Hvis du kun vil investere i én ting, er en Faraday-pose eller RFID-blokerende taske det mest omkostningseffektive første skridt. Den koster lidt, er nem at bruge og blokerer nøglens signal, når den ikke er i brug. Kombiner den med at holde nøgler væk fra døre og vinduer og med at slukke for nøglens signal om natten, hvis bilen tillader det.

Næste lag er fysisk sikring og overvågning: ratlås, hjulklemmer, bevægelsesfølsom belysning og CCTV. Bor du i et udsat område, eller har du en bil, der er særligt eftertragtet, kan en ghost immobiliser være relevant, selv om den er dyrere. Endelig bør du følge producentens sikkerhedsopdateringer og overveje at få omprogrammeret nøgler, hvis bilen er købt brugt.

Ingen enkelt foranstaltning giver fuld sikkerhed. Enhver bil med nøglefri adgang kan i princippet udsættes for indbrud, og signalblokering kan reducere, men ikke eliminere risikoen. Tænk derfor i lag, og tilpas beskyttelsen efter, hvor bilen holder, og hvor ofte den bruges.

Ofte stillede spørgsmål om relætyveri og nøglefri biler

Hvordan virker et relæangreb på en nøglefri bil?

To tyve arbejder sammen. Den ene står ved din nøgle med en sender, der fanger og forstærker nøglens svage signal, mens den anden står ved bilen med en enhed, der efterligner nøglen. Bilen tror, at nøglen er en halv meter væk, låser op og tillader start af tændingen.

Hvad er den hurtigste måde at forhindre, at mit nøglesignal bliver videresendt?

Opbevar nøglen i en signalblokerende pose, for eksempel en Faraday-pose eller RFID-blokerende taske, når den ikke bruges. Politiet og forsikringsselskaber anbefaler også at holde nøgler væk fra døre og vinduer og at slukke for nøglens trådløse signal om natten, hvis bilen understøtter det.

Kan nyere biler stadig stjæles ved relæangreb?

Enhver bil med nøglefri adgang kan udsættes, men producenterne har tilføjet forsvar. Ford, BMW, Mercedes-Benz og Audi har bevægelsessensorer, der stopper nøglens koder, når den ligger stille, mens Jaguar og Land Rover bruger ultra-wideband-radio i nogle nyere modeller, hvilket er sværere at kopiere.

Dækker bilforsikringen tyveri af en nøglefri bil?

Admiral oplyser, at alle selskabets bilforsikringer dækker tyveri af nøglefri biler. Dækning og betingelser varierer dog fra selskab til selskab, så tjek din egen police for, hvordan tyveriskader håndteres, når der ikke er tegn på indbrud.