Anti-UAV-systemer: Detektion, jamming og counter-drone-teknologier

Anti-UAV-systemer, også kaldet C-UAS eller counter-drone, opdager, identificerer, følger og neutraliserer uautoriserede droner i tre faser. Markedet vokser hurtigt, og teknologierne spænder fra radar og RF-analysatorer til jammere, net og højenergilasere.

Hvad er et anti-UAV- eller counter-UAS-system?

Et anti-UAV-system er en samlet forsvarsløsning, der kan opdage, identificere og følge uautoriserede droner – og om nødvendigt neutralisere dem. I branchen bruges flere forskellige ord om præcis det samme: counter-UAS, C-UAS, CUAS, counter-drone, anti-drone og anti-UAV. FAA definerer UAS som et ubemandet luftfartøj plus det udstyr, der er nødvendigt for at flyve det sikkert og effektivt. Et sådant system dækker altså ikke kun selve dronen, men også kontrolstationen og kommunikationslinket imellem dem.

Fordi en UAS består af tre dele, er man nødt til at kunne håndtere alle tre, hvis løsningen skal fungere i virkeligheden. Det er netop derfor, man i praksis ofte ser leverandører kombinere sensorer og effektorer i flere lag frem for at satse på én teknologi alene. AUDS (Anti-UAV Defence System) er ikke en samlet betegnelse for hele området, men derimod et helt konkret produkt, der blev lanceret i 2015 af Blighter Surveillance Systems, Chess Dynamics og Enterprise Control Systems. GAO's rapport fra 2023 peger på, at FAA forventede en rekreativ droneflåde på mellem 1,6 og 1,8 millioner samt en kommerciel UAV-flåde på 622.000 til 858.000 enheder i årene 2021-2026, og i dag råder mindst 95 lande over droner.

Hvordan fungerer anti-drone-systemer trin for trin?

Et anti-drone-forsvar arbejder typisk i tre faser: først detektion, så trusselsvurdering og til sidst neutralisering. Sensoren skal altså først fange og følge målet, hvorefter systemet vurderer, om der reelt er tale om en trussel, og først derefter sættes en effektor ind, som forstyrrer eller uskadeliggør dronen. Netop den opbygning forklarer, hvorfor de fleste seriøse C-UAS-installationer ikke nøjes med én sensortype, men kombinerer flere – ellers kan et enkelt fejlsignal nemt udløse en falsk alarm.

Sensorerne bygger på vidt forskellige fysikprincipper, og hvor godt de fungerer, afhænger i høj grad af omgivelserne. Akustiske sensorer lytter efter propellernes signatur og kan være præcise op til omkring 500 fod, når det er stille — men i støjende bymiljøer falder pålideligheden mærkbart. Termiske kameraer opfanger varmesignaturer fra motorer og batterier, mens optiske kameraer giver visuel bekræftelse og kan skelne en drone fra en fugl. Remote ID-modtagere samler det FAA-påkrævede broadcast med serienummer, position, højde, hastighed og operatørens placering.

Hvilke teknologier opdager, følger og identificerer droner?

Radar er den mest udbredte teknologi til at opdage droner. Den sender et radiosignal ud og måler, hvordan signalet reflekteres, hvilket giver retning og afstand til objektet. Med micro-doppler-radar kan man endda skelne droner fra fugle ved at analysere forskelle i rotorhastigheden. Robin Radars IRIS micro-doppler-radar dækker 360 grader i azimuth og 60 grader i elevation, så én enkelt enhed kan overvåge et helt område. Radarens scanningshastighed kan indstilles op til 30 rpm, og der bruges pulsed Doppler med pulse compression for at forbedre opløsningen.

RF-analysatorer scanner radiospekteret for at finde kontrolsignaler, videofeeds og telemetri, og i mange tilfælde kan de endda lokalisere den person, der styrer dronen. Optiske kameraer og termiske sensorer bidrager med visuel og varmebaseret bekræftelse, mens Remote ID-modtagere henter identitetsdata direkte fra dronen selv. Tabellen nedenfor giver et overblik over de vigtigste sensortyper og deres typiske styrker og svagheder.

Infiniti Electro-Optics' ADDS (Automatic Drone Defense System) er et godt eksempel på, hvordan sensorer og effektorer kan smelte sammen i ét og samme system. Det opdager små UAV'er som DJI Phantom på op til 5 km med 360 graders dækning, følger og eliminerer dem på op til 2 km og kan dække et område med en diameter på helt op til 10 km. Honeywell Aerospaces C-UAS er til sammenligning mobilt og AI-drevet: det opdager, følger og bekæmper dronesværme og er blevet feltestet ved motorvejshastighed. Et andet sted, hvor behovet for pålidelig detektion bliver tydeligt, er i luftfarten. Ifølge en rapport fra Congressional Research Service fra 2020 oplevede airlinepiloter nemlig mere end 100 droner på en enkelt måned i perioden 2016 til 2019 – og det siger en del om, hvor vigtigt det er, at systemerne rent faktisk virker i praksis.

Hvilke modforanstaltninger neutraliserer droner: jamming, spoofing, lasere og net?

Når truslen så er vurderet, er det effektorernes tur. RF-jammere sender elektromagnetisk støj ud på de åbne 2,4 GHz- og 5,8 GHz-bånd og overdøver dermed kommunikationen mellem dronen og dens operatør. Konsekvensen kan være, at dronen lander, eller at den aktiverer sin return-to-home-funktion. GPS-spoofere går en anden vej og manipulerer GPS-signalerne, så dronen tror, den er et helt andet sted, end den faktisk er. Geofencing skaber til gengæld en usynlig grænse via GPS og LRFID-forbindelser som Bluetooth eller Wi-Fi.

Højenergi-mikrobølgeenheder (HPM) og højenergilasere giver dig effekter, der minder om kinetiske våben, men uden at noget fysisk rører ved målet. Leonidas bruger højeffekt-mikrobølgeteknologi, mens Infiniti Electro-Optics MADE (Mobile Anti-Drone Elimination) sender retningsbestemte, højintensive RF-bølger afsted. Den blokerer både manuel kontrol og GPS-positionering, har en rækkevidde på 1-2 km, vejer under 10 pund og er formet som en riffel. Vil man hellere gribe ind på en mere skånsom måde, er net og netkanoner en oplagt mulighed – ParaZero DefendAir Personal Net Gun har for eksempel en maksimal rækkevidde på 115 fod. Til sidst i paletten finder man cyber-overtagelsessystemer og kinetisk interception, hvor interceptor-droner bogstaveligt talt kolliderer med målet.

Hvilke hovedtyper af counter-drone-teknologi findes der?

Overordnet kan teknologierne deles i to grupper: overvågningsudstyr og modforanstaltninger. Overvågningsudstyret omfatter radar, RF-analysatorer, optiske kameraer og akustiske sensorer, mens modforanstaltningerne omfatter RF-jammere, GPS-spoofere, HPM-enheder, net og netkanoner, højenergilasere og cyber-overtagelsessystemer. De fleste operationelle installationer kombinerer begge grupper i et lagdelt forsvar.

Lockheed Martin Sanctum C-UAS demonstrerede ifølge selskabet den første affyring nogensinde fra en containerbaseret GRIZZLY-launcher med et JAGM-missil mod en Group 3 one-way attack-testdrone, og både hardware-in-the-loop- og live-fire-test blev gennemført på under 45 dage. Sanctum er modulært opbygget med åben arkitektur, AI-understøttet detektion og sporing samt fleksible effektorer, herunder elektronisk krigsførelse og kinetiske muligheder. Lockheed Martin investerede desuden 25 mio. dollars i Fortem Technologies den 22. april 2026. Honeywells C-UAS dækker Group 1-3 UAS-sværme, herunder mørke droner, og kan tilpasses Group 3-5 autonome luftbårne UAS. Dedrone, nu en del af Drone Violations, leverer counter-drone command and control (CUAS C2) baseret på AI og machine learning med kontinuerlig autonom afhøring og verifikation, deployeret on-premise, air-gapped eller i cloud. MBDA solgte sin SkyWarden anti-drone-løsning til en ikke navngivet nation i Mellemøsten i slutningen af 2025.

Hvad koster anti-drone-systemer, og hvilket beskyttelsesniveau passer?

Prisen på anti-drone-systemer afhænger af dækning, effektortyper og integrationsniveau, og der findes ikke én offentlig listepris, der dækker hele markedet. Det amerikanske forsvarsministerium forventes at bruge over 10 mia. dollars på anti-drone fra 2024 til 2029 med en top på 1,9 mia. dollars i 2027 ifølge Institute for Defense and Government Advancement. USA bruger mere end 4 mia. dollars på counter-drone-kapaciteter i 2026, og FEMA fordeler 500 mio. dollars i counter-drone-tilskud. På den anden side af skalaen kan FPV-droner udvikles for helt ned til 500 dollars, have en rækkevidde på 3-12,5 miles og bære op til 6,5 pund, mens Irans Shahed-drone koster omkring 20.000 dollars.

Markedsanalyserne peger entydigt på kraftig vækst, selv om de enkelte estimater varierer. Grand View Research vurderer anti-drone-markedet til 3,2 mia. dollars i 2025 og forventer vækst fra 4,1 mia. dollars i 2026 til 19,8 mia. dollars i 2033 med en CAGR på 25,2 procent. Fortune Business Insights estimerer 3,11 mia. dollars i 2025, 3,88 mia. dollars i 2026 og 16,45 mia. dollars i 2034. Dataintelo vurderer Anti UAV Defense System-markedet til 2,43 mia. dollars i 2025 med en forventet stigning til 14,06 mia. dollars i 2033 ved 21,5 procent CAGR.

Andre kilder ligger i samme leje: Stratview forventer vækst fra 2,8 mia. dollars i 2025 til 14,4 mia. dollars i 2032 ved 26,6 procent CAGR, Market Research Future estimerer 2,912 mia. dollars i 2024 og 3,155 mia. dollars i 2025, InsightAce vurderer 3,94 mia. dollars i 2025 til 21,07 mia. dollars i 2035 ved 18,4 procent CAGR, og Mordor Intelligence anslår 2,47 mia. dollars i 2026 til 8,42 mia. dollars i 2031 ved 27,83 procent. Spredningen afspejler forskellige afgrænsninger af, hvad der tælles med som counter-UAS.

Hvilke juridiske og regulatoriske grænser gælder for counter-UAS?

Juraen er ofte den største praktiske hindring. I USA forbyder reglerne de fleste civile at forstyrre droneoperationer, og kun føderale myndigheder samt nyligt autoriserede statslige og lokale retshåndhævende organer kan lovligt betjene neutraliseringsudstyr. SAFER SKIES Act, der er en del af FY2026 NDAA, udvidede disse beføjelser og indførte samtidig krav om træning og certificering. Det betyder, at private virksomheder typisk må nøjes med detektion og dokumentation, mens selve indgrebene forbliver myndighedsopgaver.

For danske og europæiske aktører er billedet tilsvarende: jamming og spoofing af radiosignaler er som udgangspunkt forbeholdt myndigheder, fordi det kan forstyrre anden lovlig kommunikation. Derfor bør en ansvarlig indkøbsproces starte med at afklare, hvilket beskyttelsesniveau der er lovligt at drive, før man vælger teknologi. I praksis betyder det, at mange organisationer investerer i radar, RF-detektion, kameraer og Remote ID-modtagere nu og først tilføjer aktive modforanstaltninger, når de har de nødvendige tilladelser på plads.

Hvad betyder det for danske virksomheder og myndigheder?

For danske lufthavne, fængsler, kraftværker og større eventarrangører er den praktiske tilgang at bygge beskyttelsen op i lag. Start med en pålidelig detektionskæde, der kombinerer radar og RF-analyse, suppler med optisk og termisk bekræftelse, og dokumentér hændelser systematisk. Det giver et retvisende trusselsbillede, før man overhovedet overvejer aktive indgreb. Erfaringen fra de store leverandører er, at AI-understøttet command and control er det, der binder sensorer og effektorer sammen til et brugbart system.

Teknologisk udvikler feltet sig hurtigt mod mobil, AI-drevet forsvar, der kan håndtere sværme og mørke droner, og mod åbne arkitekturer, så nye effektorer kan tilføjes uden at udskifte hele platformen. Samtidig falder prisen på angrebsdroner, hvilket øger asymmetrien mellem angreb og forsvar. Min vurdering er, at de organisationer, der tidligt opbygger kompetence inden for detektion, trusselsvurdering og myndighedsdialog, står markant stærkere, når teknologien og reglerne utvikler sig videre. Dette er en teknologi- og markedsanalyse, ikke en investeringsanbefaling.

Ofte stillede spørgsmål om anti-UAV-systemer

Hvad er forskellen mellem counter-UAS og counter-drone?

Begreberne bruges ofte i flæng, men en drone er kun selve det ubemandede luftfartøj. UAS dækker hele systemet: luftfartøjet, kontrolstationen og kommunikationslinket mellem dem. En counter-UAS-løsning skal derfor håndtere alle tre komponenter, mens counter-drone strengt taget kun adresserer selve flyvningen.

Hvordan fungerer anti-drone-systemer?

De arbejder i faser: detektion, trusselsvurdering og neutralisering. Sensorer som radar, RF-analysatorer, kameraer og akustiske enheder finder og følger dronen, hvorefter effektorer som jammere, GPS-spoofere, net, lasere eller højenergi-mikrobølgeenheder forstyrrer eller uskadeliggør den. De fleste installationer kombinerer flere sensorer og effektorer i lag for at undgå falske alarmer.

Hvilke hovedtyper af counter-drone-teknologi findes der?

Overvågningsudstyr omfatter radar, radiofrekvensanalysatorer, optiske kameraer og akustiske sensorer. Modforanstaltninger omfatter RF-jammere, GPS-spoofere, højenergi-mikrobølgeenheder, net og netkanoner, højenergilasere og cyber-overtagelsessystemer. De mest robuste løsninger kombinerer begge grupper i et lagdelt forsvar med AI-understøttet command and control.

Kan civile lovligt bruge anti-drone-udstyr til at neutralisere droner?

I USA forbyder reglerne de fleste civile at forstyrre droneoperationer. Kun føderale myndigheder og nyligt autoriserede statslige og lokale retshåndhævende organer kan lovligt betjene neutraliseringsudstyr. SAFER SKIES Act, en del af FY2026 NDAA, udvidede disse beføjelser med krav om træning og certificering. Private bør derfor afklare det juridiske grundlag, før de anskaffer aktivt indgribende udstyr.