Storbritanniens jammer-lovgivning bygger på Wireless Telegraphy Act 2006, hvor brug af radiofrekvensforstyrrelser er strafbart, mens selve besiddelsen først nu overvejes kriminaliseret. Regeringen har indkaldt til høring om et muligt besiddelsesforbud og om dronerelaterede jammer-regler.

Hvad dækker britisk jammer-lovgivning egentlig?

Storbritanniens regler om radiofrekvensforstyrrelser finder man i Wireless Telegraphy Act 2006, i daglig tale bare WTA. Loven forbyder brug af apparater, der forstyrrer trådløs telegrafi – og det gælder, uanset om forstyrrelsen er tilsigtet eller ej. Konsekvensen er ret ligetil: En almindelig forbruger kan ikke bare købe et jammer-apparat og lovligt bruge det til at blokere wifi, mobilsignaler, GPS eller alarmsystemer. Ofcom bekræfter da også, at myndigheden ikke udsteder licenser til jammere under nogen omstændigheder, og at udstyr, der bevidst forstyrrer radiokommunikation, i praksis slet ikke falder ind under det lovlige frekvensregime. Loven rammer både brug og levering af ikke-kompatibelt radioudstyr, men den forbyder altså i dag ikke udtrykkeligt selve besiddelsen af en radiofrekvensjammer. Og det er netop det hul, regeringen nu undersøger nærmere.

Når man taler om radiofrekvensjammere, dækker det over en ret bred kategori af udstyr. Fælles for dem er, at de udsender elektromagnetisk stråling på en bestemt frekvens og med en intensitet og afstand, der gør dem i stand til at overmande en modtager – og dermed blokere eller forstyrre kommunikationen. I praksis arbejder sådanne jammere typisk på 2,4 GHz og 5,8 GHz, altså de bånd hvor droners kontrol- og videolinks ligger, og indimellem også på 1,5 GHz GNSS-båndet, som bruges til positionsbestemmelse. Faraday-bure er derimod generelt lovlige, fordi de blot afskærmer mod stråling frem for selv at udsende den, mens elektroniske jammer-enheder som udgangspunkt er ulovlige. Det er værd at bemærke, at mobile repeatere i lovens forstand blev klassificeret som radioapparater – et lille, men sigende eksempel på, hvor bredt WTA 2006 faktisk fortolkes i praksis.

Hvordan regulerer Wireless Telegraphy Act 2006 jammere?

Den helt centrale bestemmelse finder du i section 68 i Wireless Telegraphy Act 2006. Den gør det strafbart at bruge apparater, der har til formål at forstyrre trådløs telegrafi – og den favner bredt: enhver enhed, der bevidst sættes ind for at blokere, forstyrre eller svække et radiosignal, er omfattet. Faktisk gælder bestemmelsen, selv hvis forstyrrelsen ikke var tilsigtet, og det giver myndighederne en ganske rummelig hjemmel til at gribe ind. Ved siden af section 68 løber section 116 om forsætlig forstyrrelse, og samme lov giver domstolene mulighed for at konfiskere udstyr. Kort sagt: en dommer kan beslaglægge og fortabe de apparater, der er blevet brugt i strid med loven.

For leverandører og importører er der altså et selvstændigt strafansvar at holde styr på – det følger af EMC-forordningerne og Radio Equipment Regulations, og det er Ofcom, der håndhæver dem. Kort sagt skal alt radioudstyr, der sælges i Storbritannien, leve op til bestemte overensstemmelseskrav. Men jammere falder typisk slet ikke ind under definitionen af legitimt radioudstyr, og så er de reelt placeret uden for overensstemmelsesordningen. Selv at gøre en ikke-kompatibel enhed tilgængelig på det britiske marked – uanset om det sker via salg, import eller distribution – er i sig selv en strafbar handling, som Ofcom kan forfølge. Og her er en detalje, der er værd at bide mærke i: selve besiddelsen nævnes ikke som en selvstændig overtrædelse i den gældende lovtekst.

Hvilke straffe gælder for jammer-overtrædelser?

Bruger du en jammer, begår du en såkaldt summary offence efter section 68, og den kan straffes med en ubegrænset bøde. Ender sagen i stedet ved indictment – altså den mere alvorlige straffesag – kan straffen løbe op på to års fængsel kombineret med en ubegrænset bøde. Forsætlig forstyrrelse efter section 116 går hånd i hånd med section 68, og som nævnt kan domstolen oveni kræve udstyret konfiskeret. Dertil kommer, at det er en helt selvstændig overtrædelse efter Air Navigation Order at bringe et luftfartøj i fare under flyvning, og her kan straffen nå op på fem års fængsel.

Regeringen har også foreslået strammere regler i Crime and Policing Bill, som vil gøre det ulovligt at være i besiddelse af eller dele elektroniske enheder, der bruges til biltyveri – og her kan straffen løbe op på fem års fængsel. For leverandører og importører af ikke-kompatibelt udstyr gælder der samtidig et selvstændigt strafansvar efter EMC-reglerne, som Ofcom står for at håndhæve. Ser man på det hele samlet, er både brug og levering altså allerede klart kriminaliseret i dag, mens et eventuelt forbud mod selve besiddelsen vil kunne skubbe strafferammen endnu højere op. I tabellen nedenfor har vi samlet de vigtigste strafferammer.

Hvorfor overvejer regeringen et besiddelsesforbud?

Den 10. april 2026 satte Department for Science, Innovation and Technology, DSIT, gang i en såkaldt call for evidence om radiofrekvensjammere og den britiske retlige ramme. Man havde altså ikke lavet et færdigt lovforslag, men ville først samle viden og synspunkter ind. Svarfristen var klokken 23.59 fredag den 8. maj 2026, så der var ikke meget mere end knap en måned at gøre godt med. Høringen spørger blandt andet om, hvilke skader ulovlig brug og besiddelse forårsager, hvor effektiv den nuværende lovgivning og håndhævelse egentlig er, og om der er behov for ændringer – herunder et muligt besiddelsesforbud. Samtidig undersøger den, hvilke legitime anvendelser der findes, og hvordan de eksisterende undtagelser fungerer i praksis.

Høringen er tænkt som en indsamling af information – ikke en egentlig konsultation med færdige forslag på bordet. Der er altså endnu ikke vedtaget et forbud mod at besidde jammere, men regeringen overvejer aktivt, om besiddelse bør kriminaliseres, og hvordan strafferammen i så fald kan skrues sammen på en måde, der står mål med problemet. For danske læsere, der følger med i britisk teknologi- og sikkerhedspolitik, er signalet ret tydeligt: Storbritannien er på vej mod en strammere kurs over for jammere. Det skyldes ikke mindst bekymringen for organiseret kriminalitet og for forstyrrelser af kritisk infrastruktur. De svar, der kommer ind i høringen, vil danne grundlag for de næste politiske skridt.

Er dronejammere lovlige i Storbritannien?

Kort svar: nej. Private må hverken bruge dronejammere, holde dem i funktionsdygtig stand eller reklamere for dem i Storbritannien – det følger af Wireless Telegraphy Act 2006. Der er dog en undtagelse for en snæver kreds af offentlige instanser, som opererer under særlige autorisationer fra Ofcom og Home Office. Det drejer sig blandt andet om politiets anti-drone-enheder, Ministry of Defence, fængselsvæsenets indsats i nærheden af kategori-A-anstalter samt kontraheret sikkerhedspersonale på kritisk national infrastruktur som lufthavne og kraftværker.

For private personer betyder det helt konkret, at det kan være ulovligt bare at have en dronejammer liggende, selv hvis hensigten er at beskytte sin egen ejendom – det afgørende er nemlig, om enheden holdes i funktionsdygtig stand. Jammere arbejder typisk ved at forstyrre droners kontrol- og videolinks på 2,4 GHz og 5,8 GHz, og i nogle tilfælde også GNSS-båndet på 1,5 GHz. Den detalje er faktisk ikke bare teknisk nørderi, for den forklarer, hvorfor myndighederne betragter dronejammere som et særligt problem: de rammer ikke kun den drone, man gerne vil af med, men risikerer også at forstyrre lovlig kommunikation og positionsbestemmelse i nærheden.

Hvordan bruges jammere kriminelt, og hvilke skader opstår?

Radiofrekvensjammere rapporteres i stigende grad brugt til at understøtte kriminalitet, herunder indbrud, biltyveri og anden organiseret kriminalitet. Jamming kan forstyrre Position, Navigation and Timing-tjenester, PNT, som understøtter luftfart, søtransport, nødtjenester og finansielle systemer. Ifølge den britiske regerings høringsmateriale kan blot én uges forstyrrelse af Storbritanniens vitale positionerings-, navigations- og timinginfrastruktur koste britisk økonomi op mod 7,62 milliarder pund. Det er et tal, der illustrerer, at jammere ikke kun er et lokalt sikkerhedsproblem, men et samfundsøkonomisk risikoområde.

Kriminelle kamuflerer jammere som hverdagsgenstande, for eksempel digitale ure, for at bryde ind i hjem ved at deaktivere alarmsystemer som videodørklokker eller for at omgå bilsikkerhedssystemer. Enhederne bruges også ved butikstyveri til at blokere trådløse sikkerhedstags, så alarmer ikke udløses. Jammere kan desuden forstyrre mobildækning og nødradionetværk og dermed hæmme nødtjenesternes respons. Den britiske regering vurderer, at omkring 40 procent af alle biltyverier udføres ved hjælp af denne type teknologi. I 2021 anholdt West Yorkshire Police flere mistænkte og oplyste, at enhederne var købt for omkring 20.000 pund. Enheder blev efter sigende samlet af det bulgarske firma SOS Autokeys og skubbet ind i kabinettet fra gamle Game Boy Color-konsoller, før de blev solgt for tusindvis af pund til biltyveribander i hele Europa. Sidste år udtrykte US Department of Homeland Security bekymring over en stigning i kinesisk-producerede signaljammere fundet i hele landet og rapporterede en stigning i beslaglæggelser på 830 procent.

Hvilke legitime anvendelser findes der?

Der findes en række legitime anvendelser af jamming-teknologi, men de er snævert afgrænsede og kræver som regel særlig autorisation. Sikrede miljøer som fængsler kan bruge jammere til at forhindre indsatte i at bruge smuglede mobiltelefoner. Militære øvelser i kamp er et andet område, hvor jamming kan være en del af den operative praksis. Hertil kommer politiets anti-drone-enheder, Ministry of Defence, fængselsvæsenets indsats nær kategori-A-anstalter samt kontraheret sikkerhed på kritisk national infrastruktur som lufthavne og kraftværker.

Fælles for disse anvendelser er, at de bygger på specifikke autorisationer fra Ofcom og Home Office, og at de ikke er tilgængelige for private virksomheder eller borgere. Det er også værd at bemærke, at selv legitime brugere typisk opererer inden for klart definerede rammer og med dokumenteret behov. For private findes der derimod ingen generel undtagelse, og det er netop denne skarpe opdeling, som regeringens call for evidence ønsker at belyse nærmere.

Hvordan opdages og retsforfølges jamming?

Ofcom regulerer frekvensbåndene og bekræfter, at myndigheden ikke udsteder licenser til jammere under nogen omstændigheder. Ofcoms vejledning om radioudstyr beskriver håndhævelsesbeføjelser, som omfatter beslaglæggelse af udstyr og videresendelse af sager til strafforfølgning. EMC-forordningerne og Radio Equipment Regulations kræver, at alt radioudstyr, der sælges i Storbritannien, opfylder overensstemmelsesstandarder. Jammere opfylder som nævnt typisk slet ikke definitionen på legitimt radioudstyr, hvilket sætter dem uden for overensstemmelsesordningen. At gøre en ikke-kompatibel enhed tilgængelig på det britiske marked er i sig selv en strafbar handling, som Ofcom kan forfølge.

Håndhævelsen hviler i praksis på teknisk detektion og beslaglæggelse af enheder, men det er stadig svært at bevise aktiv jamming, fordi jammere er portable og kun bruges i korte perioder. Det gør efterforskningen ressourcekrævende og afhængig af, at myndighederne kan koble en konkret enhed til en konkret forstyrrelse. Samtidig betyder den brede section 68-formulering, at selv kortvarig brug kan udgøre en overtrædelse, hvis formålet er at forstyrre trådløs telegrafi. For virksomheder og privatpersoner er det derfor afgørende at forstå, at både brug, levering og i stigende grad besiddelse kan få konsekvenser.

Hvad betyder reglerne for dig som dansk læser?

For danske læsere, der handler med britisk udstyr eller rejser til Storbritannien med teknisk udstyr, er hovedreglen enkel: brug af jammere er ulovligt, og levering af ikke-kompatibelt udstyr kan straffes. Besiddelse er endnu ikke generelt forbudt efter WTA 2006, men regeringen undersøger et muligt besiddelsesforbud gennem sin call for evidence fra 2026. Dronejammere er allerede ulovlige for private at bruge, holde i funktionsdygtig stand eller reklamere for. Hvis du overvejer at importere eller sælge radioudstyr til det britiske marked, bør du kontrollere overensstemmelse efter EMC- og radioudstyrsreglerne, før varen stilles til rådighed.

Det er også værd at følge udviklingen i Crime and Policing Bill, hvor forslaget om at kriminalisere besiddelse af elektroniske enheder til biltyveri kan få betydning for, hvordan jammere og beslægtet udstyr behandles fremover. Den overordnede tendens er klar: Storbritannien strammer grebet om radiofrekvensforstyrrelser, og både privatpersoner og virksomheder bør indrette sig efter en skærpet håndhævelse. Denne artikel er ikke juridisk rådgivning, og konkrete sager bør vurderes af en kvalificeret jurist.

Ofte stillede spørgsmål om britisk jammer-lovgivning

Er det ulovligt at eje en signaljammer i Storbritannien?

Efter Wireless Telegraphy Act 2006 er det en strafbar handling at bruge en jammer til at forstyrre trådløs telegrafi, men selve besiddelsen er ikke forbudt i dag. Regeringen gennemførte i 2026 en call for evidence for at undersøge, om besiddelse bør kriminaliseres, og om der i givet fald skal gælde særlige strafferammer.

Hvilke straffe gælder for brug af en jammer i Storbritannien?

Brug af en jammer er en summary offence efter section 68 i Wireless Telegraphy Act 2006 og kan give en ubegrænset bøde. Ved indictment kan straffen nå op på to års fængsel og en ubegrænset bøde. Et eventuelt besiddelsesforbud kan ifølge forslagene give op til fem års fængsel.

Er dronejammere lovlige i Storbritannien?

Nej. Dronejammere er ulovlige for private at bruge, holde i funktionsdygtig stand eller reklamere for efter Wireless Telegraphy Act 2006. Kun en snæver kreds af offentlige organer med autorisation fra Ofcom og Home Office kan lovligt anvende radiofrekvensbaserede counter-drone-effektorer, for eksempel politi og Ministry of Defence.

Hvad er section 68 i Wireless Telegraphy Act 2006?

Section 68 gør det strafbart at bruge apparater med det formål at forstyrre trådløs telegrafi. Bestemmelsen gælder, uanset om forstyrrelsen er tilsigtet, og den dækker enhver enhed, der bevidst sættes ind for at blokere, forstyrre eller svække et radiosignal. Overtrædelse kan give ubegrænset bøde.